Hovedside

 Introduktion

 APV-PC

 * Priseksempel

 APV-NET

 * Priseksempel

 Tjeklister

 Replikering

 Opdateringer

 Skærmbillede

 Rapporter

 Manual

 Registertilsyn

 Assistance

 Kontakt os

 Links

 Download

 Bestilling

 Teknik

 AT & APV


Teknisk beskrivelse af APV-PC/NET og replikering

APV-PC/NET er programmeret i Delphi 4, uden brug af Delphi / Borland database engine. Databasen er en Dbase IV relations database og de anvendte indexer er af Foxpro typen. Dbase filerne (.dbf og .dbt) har et filformat der er kompatibelt med Dbase IV, Disse filer kan derfor åbnes med diverse database' og regnearksprogrammer når indexfilerne (.cdx) ikke befinder sig i den samme mappe som databasefilerne. Indexfilerne der er af Foxpro typen er ikke kompatible med Foxpro da der anvendes en sorteringsrækkefølge der er tilpasset danske forhold.

For at fungere skal APV PC/NET have direkte adgang til database filerne, dvs. skrive og læse adgang til det drev hvor filerne er placeret. Drevet skal være tilsluttet computeren som et drev med en betegnelse fra A: til Z:. Post- og fillåsning varetages af operativsystemet. Ved postlåsning låses der et meget stort antal bytes over den pågældende posts filposition.

Databaseenginen som er en integreret del af selve APV-PC/NET programmet er programmeret af et amerikansk firma med mange års erfaring i programmering af databaseprogrammer. Datahjælp har købt sourcecoden og retten til at bruge denne i sine programmer, hvilket giver sikkerhed for at programmet kan tilpasses danske forhold optimalt med hensyn til sorteringsrækkefølge mm.


Datasikkerhed og replikering

Alle transaktioner gemmes i separate databasefiler der befinder sig i mappen export, der er en undermappe til databasen. Ved replikering kopierer klienten de transaktionsdatabaser der er dannet på serveren efter den sidste opdatering af klienten over i klientens importmappe, der er en undermappe til databasen. Klienten kopierer også de transaktionsdatabaser der er dannet i klientens exportmappe efter sidste opdatering over i serverens importmappe. Nu er dataoverførslen afsluttet og forbindelsen imellem klienten og serveren kan afbrydes. Klienten sørger herefter selv for at transaktionsdatabaserne flettes med klientens database. På serveren kan der, hvis denne er i stand til at afvikle 32bits windowsprogrammer, køre det program der fletter de transaktionsdatabaser der er blevet kopieret ned i serverens importmappe. Hvis serveren ikke kan afvikle 32bits windowsprogrammer, kan programmet køre på en maskine der er tilsluttet serveren som klient.

Denne måde at replikere på gør det muligt at synkronisere databasen over wan med lille båndbredde, da den eneste netværkstrafik består i at kopiere transaktionerne siden sidste synkronisering fra klienten til serveren og serveren til klienten.



Replikering imellem to servere


I ovenstående eksempel er det ligegyldigt hvilken type filserver der anvendes (Novel, WindowsNT, UNIX). Al databearbejdning udføres af de respektive klienter.



Replikering imellem klienter og server


I ovenstående eksempel er det ligegyldigt hvilken type filserver der anvendes (Novel, WindowsNT, UNIX). Al databearbejdning udføres af de respektive klienter.



Replikering imellem flere servere og klienter


I ovenstående eksempel er det ligegyldigt hvilken type filserver der anvendes (Novel, WindowsNT, UNIX) som server A og B. Al databearbejdning udføres af server A og B's respektive klienter. Hvis server C ikke er en NT Server skal der være en klient tilkoblet som sørger for databearbejdningen. Er server C en NT Server kan programmet der udfører databearbejdningen være installeret på denne.